5046 9015 - BEMÆRK GRATIS FRAGT VED KØB OVER KR. 1.200,- inkl moms. Gælder kun ved køb fra vores lager. kontakt@koeb-socialt.dk

Succés med deleøkonomi som virksomhed

En af de virksomheder, der har haft mest succés med deleøkonomi er GoMore. Konceptet indholder både samkørsel og muligheden for at leje en bil af en privat person. Der er mange vindere her: både dem, der sparer penge ved samkørsel eller ved at leje en bil de få gange, de har brug for det, og så dem, der tjener penge på at tage en betalende passager med eller ved at leje sin bil ud. Samtidig beskytter vi miljøet ved at udnytte den samling af biler, vi allerede har, i stedet for at købe flere, og når flere kører sammen, er der også færre biler på vejene til at forurene.

Ikke-kommerciel deleøkonomi

På Facebook findes der en række fora, hvor man tilbyder hinanden gratis ting, og man kan også finde steder på nettet, hvor man deles om ting, man ikke bruger så tit, som f.eks. hækkeklippere eller saftkogere. Der er også vældig gang i websteder og arrangementer ude i virkeligheden, hvor man kan bytte tøj og andre ting.

Den social side af deleøkonomien

Fælles for de ovenstående eksempler er blandt andet, at de giver flere adgang til den samme ydelse, og at mennesker, der af forskellige grunde ikke har så god en økonomi, alligevel kan nyde godt af diverse ydelser og ting, de ellers ikke ville få adgang til. Det er det sociale element i deleøkonomien.

Mindre sociale sider af deleøkonomien

Det er dog ikke alle former for deleøkonomi, der har en socialøkonomisk effekt. F.eks. har der været megen kritik af Uber for at udkonkurrere taxa-firmaer i unfair konkurrence. De traditionelle taxachauffører og -firmaer skal leve op til en række krav fra det offentlige, og medarbejderne her er garanteret en række rettigheder, som Ubers selvbestaltede chauffører ikke har. Ting de har fået via deres fagforening, som en Uberchauffør ikke umiddelbart kan være medlem af, da han eller hun jo er selvstændig. Men selv her findes der muligvis en løsning. Se denne artikel i Politiken om deleøkonomi, eller opgaveøkonomi, som Morten Bay kalder det.

Få gratis updates om socialøkonomi
– både spritnye gaveidéer og helt nye trends inden for miljø og CSR.

Gratis – til dig fra os.

{captcha}

Din mailadresse bliver naturligvis opbevaret bag lås og slå og deles ikke med nogen!