5046 9015 - BEMÆRK GRATIS FRAGT VED KØB OVER KR. 1.200,- inkl moms. Gælder kun ved køb fra vores lager. kontakt@koeb-socialt.dk
Email

3 haver – den børnevenlige

75,00 DKK

Kløver, Solsikke, Basilikum

Til glæde i dit vindue

Har du lyst til at have din egen lille have i vindueskarmen? Her kan du dyrke 3 forskellige slags mikrogrønt. Du får en smuk og æstetisk løsning, hvor du selv kan dyrke det sunde, grønne drys. Med lækkert mikrogrønt tilføjer du både en smagsmæssig og en visuel dimension til din mad. Du kan dyrke mikrogrønt med god samvittighed, for tiny gardens er udviklet med fokus på bæredygtige principper.

9 på lager

Beskrivelse

Kløver

Kløver er en spinkel og fin spirer med en saftig og frisk smag. Den er rigtig lækker som fyld i sandwich og salater eller som topping på dit smørrebrød. Også god til børnenes madpakker med den milde, rene smag.

Får du ikke spist alle spirerne kan du prøve at lade dem gro, måske er du heldig at finde en firkløver!

Kløver mikrogrønt er klar til høst efter 6-8 dage.

Solsikke

Solsikke er en “stor” robust mikrogrøntsag med en frisk og krydret smag, lidt ligesom solsikkekerner. Mild og god og en favorit hos børnene.  Smager dejligt i sandwich og salater eller ovenpå æggekagen. Giv børnene et lille bundt med i madpakken, så kan de selv pynte deres madder. Hele den lange stilk kan spises.

Høstes på kimbladsstadiet efter 10-14 dage. Frøskallerne kan godt blive siddende på, men kan forsigtig hives af, hvis man ikke kan vente.

Basilikumfrø

Kan du forestille dig at dyrke et lille bitte stykke af Italien i din vindueskarm? Så er der ingen vej udenom basilikum. Dyrker du som mikrogrønt får du en frisk, intens smag af basilikum. Når du selv dyrker basilikum, så tilsætter du kun vand. Planterne gror i deres eget tempo, de bliver ikke drevet frem til en hurtig høst i et væksthus – og det smitter af på smagen. Mikrogrønt basilikum smager rent af basilikum – prøv selv!

Du kan høste basilikum efter 10-14 dage. Klip forsigtigt de små blade af og brug dem alle steder hvor du ellers bruger basilikum – på tomater, i en caprese eller ovenpå pasta vendt med olivenolie og friskkværnet sort peber.

Basilikumfrø danner en gel, når de begynder at spire. Det er helt naturligt og de sorte frø skifter farve fra sort til grå.

 

Om produktet

  • tiny gardens er lavet af FSC certificeret pap, coated med en tynd plastikfilm, som du kender fra mælkekartoner
  • Indeni finder du en hampemåtte, fremstillet af en innovativ, dansk virksomhed, der har specialiceret sig i nye måder at bruge plantefibre på. Måtten er komposterbar
  • Du kan selv vælge hvilke økologiske frø, du vil så i dine haver
  • tiny gardens samles og pakkes med hjælp fra mennesker, der står udenfor det ordinære arbejdsmarked
  • tiny gardens er udsmykket med et spiremønster designet af udviklingshæmmede illustratorer fra GladDesign
  • Hver tiny garden måler ca. 9 x 9 x 2,5 cm.

Yderligere information

Vægt 0.3 kg
Størrelse 9 x 9 x 9 cm

Du kunne også være interesseret i...

Få gratis updates om socialøkonomi
– både spritnye gaveidéer og helt nye trends inden for miljø og CSR.

Gratis – til dig fra os.

Din mailadresse bliver naturligvis opbevaret bag lås og slå og deles ikke med nogen!

Velkommen til Danmarks første og eneste webshop udelukkende med produkter fra sociale virksomheder.
Vi vil gerne have flere leverandører/samarbejdspartnere. Skriv til os, hvis du tror, du har egnede produkter til dette. Afbryd